Er folkeskolen stadig tidssvarende? I dag prioriteres matematik stadig højt i skolen. Det er vigtigt at lære at regne. Javel. Men, jeg oplever at mange unge alligevel ikke er stærke til hovedregning. Kassemedarbejdere i supermarkeder har lært at taste beløb ind. Displayet viser sammenlagte beløb, og hvad der skal gives tilbage. Det er altså nok for langt hovedparten af borgere at kunne betjene “en computer/regnemaskine”. Sådan en som vi alle har adgang til på mobiltelefonen.
Men at bruge tid og kræfter på at lære brøkregning, gange,dividere og langt mere avanceret matematik. Det er spild af tid. Eleverne bør bruge skolen til at opnå sociale færdigheder og arbejde sammen i fællesskaber i stedet. Udvide deres sociale kompetencer gennem selvforsvar,musikgrupper og madlavning. (Mange af nutidens unge kan ikke lave mad og gøre rent).
Gruppearbejde vil give den enkelte elev selvtillid og glæde. Og danne grobund for respekt for andre mennesker. Gennem fysisk handling styrkes de sociale færdigheder. Ved kropslig handling og selv-disciplinering opnås der en tro på sig selv og kendskab til andre. Fællesskaber vil gro og styrkes.
Blot at sidde i flere timer (passiv og tilbagelænet) og lære matematik samt om Jesus liv i kristendoms-undervisning. Er en gammeldags undervisnings-form der bør afskaffes.
Eleverne bør i langt højere grad inddrages i interaktiv undervisning. En teambuildings-form som spejdere, jægersoldater, bjergbestigere, skuespillere og andre bruger.
Undervisningen bør tages op til revision. Skal skolelever stadig pålægges teori og udenadslære/viden? Er det ikke vigtigere at blive fysisk og socialt kompetent?
Er fine eksamenspapirer (for den enkelte) vigtigere end evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer? Samfundet (hvilket vel kan oversættes: Fundet-noget- sammen) skal prioritere sammenhold højere end individualisme. Vi bliver født for blot at være til. Ikke for en slavelignende tilværelse som status-jæger. Og i jagt på personlig profilering. I evig konkurrence mod andre.
Karakterbøger skal derfor afskaffes!

Matematik er videnskabens grundsprog. Det handler dybest set om at forstå og kunne bruge logik. Tilegnelsen af en forståelse for matematikken kan og bør ikke tilsidesættes til fordel for sociale og kropslige færdigheder.
Min anke er altså ikke, at der ikke skal mere kropslighed og flere sociale færdigheder ind i folkeskolen, ej heller at karakterbøgerne nødvendigvis skal fylde særligt meget, men at det ikke nytter at smide matematikken ud.
Det kan være at der skal gøres noget ved måden hvorpå vi underviser i matematik, men jeg mener ikke at matematikken som disciplin er hverken kedelig eller erstatbar med andre og mere bløde fag.
Hvis der er noget Danmark (og verden for den sags skyld) mangler, så er det folk der forstår at sætte et logisk/matematisk bevis op og føre argument for det. Det lærer man kun ved at tilegne sig den tankemæssige stringens og disciplin der følger med at få matematikken ind under huden.
Sådan ser jeg i hvert fald på det.
Hmm… det er da en fantastisk idé at vi alle skal lære om livets sande værdier. Bare synd at din plan ville få samfundet til at falde sammen som et korthus hvis den blev fulgt til punkt og prikke.
Hvem tror du er skyld i, at vi i dag kan behandle folk for kræft, at vi har kunne sende folk ud i rummet eller at vi, helt generelt, kan benytte os af elektricitet og lægemidler? Matematikere, fysikere, biologer og kemikere. Samfundet er bygget på naturvidenskab.
Hvem skulle behandle dig på hospitalet hvis ikke der indgik en form for udenadslære i folkeskolen, på gymnasiet og på universitetet? Og ville du stole på, at lægen var kompetent nok til at rode rundt inde i dig hvis ikke han havde levet op til en en minimunsgrænse for hvad vi som samfund kalder lægekyndig?
Samfundet er ikke så automatisk som du tror. Det viderudvikles hele tiden, ting skal repareres og der opstår nye konflikter som skal løses. Dette er muligt at gøre på grund af videnskab i alle mulige afskygninger, hvilket i allerhøjeste grad er udenadslære.
Hvis der ikke var brug for videnskab kunne vi alle bare holde fri, tage på skovture og klatre i bjerge. Det ville da også være meget hyggeligt.
Med samme argumentation, kan man vel også mene at sociale færdigheder er uvigtige eftersom man alligevel kommer til at sidde i et eller andet virtuelt univers…
Madlavning er uvigtig, så længe man kan finde ind på just eat eller lignende..
Husholdningen kan klares af robotter..
Tilbage er pottetræning.. men det man man vel næppe bruge 9 år på… men man kunne supplere med et kursus i l337, og hånd-mus-skærm koordination…
Kære Enso
Jeg har valgt dit indlæg til papirudgaven af Urban i morgen. Så du må ned og hente en papirversion, så du har lidt til scrapbogen.
Tak for bidraget.
Venlig hilsen
Thomas
/urbanblog
Generel betragtning om undervisningssystemet og skolen.
Skolen er ikke god nok når 1.00vis forlader den og siger nu skal jeg aldrig åbne en bog mere i livet, og så efterlever dette.
Livet er en eneste lang skole, det vigtigste for os er at forøke hjernens kapacitet og det kan kun ske ved stadig påvirkning - undervisning. Den dag vi slutter at lærer og være nysgerrig dør vi. Det er fuldt mulig at leve som et omvandrende og levende lig halvtreds - tres år. Det gør alle der tror at de er udlært og færdige med skolen når de kommer op i årene, tyve, femogtyve, tredive, fyrre, jeg ved ikke når eller hvor det sker, men det sker for mange før eller siden hvis vi ikke er opmærk- somme og passer på.
Skolen vigtigste opgave er at lærer vore barn en livslang nysgerrighed.
Det er længe siden jeg har læst noget så dumt, som at ville fjerne matematik fra skolen. Alene argumentet med at folk bare kan bruge deres mobil er direkte dumt. For hvis man ikke har lært noget matematik vil man på ingen måde være i stand til at benyttet en lommeregner…
Du kan have ret i at det er noget gammeldags i at side og lære matematik, men uden matematik ville vores samfund ikke se ud som det gør og alt videre udvikling ville gå totalt i stå. Og så er det jo lige gyldigt at kunne alverdens sociale egenskaber, hvis det ikke er nogen til at føre tingene ud i livet. Desuden ville det være totalt umuligt at have et samfund som vores bygget op om økonomi i en verden hvor folk ikke kunne regne…
Det er helt sikkert godt at være stærk socialt, men det er bedre både at have sociale evner og matematiske evner til en hvis grad.
At du skriver “Skal skolelever stadig pålægges teori og udenadslære/viden? Er det ikke vigtigere at blive fysisk og socialt kompetent?” er også efter min mening ikke særligt smart. Hvis ikke skolelever får en masse viden og “teori” har de jo ikke noget at arbejde ud fra, med deres sociale og fysiske kompetencer. Hvilket ville betyde at vi skulle opfinde den dybe tallerken igen og igen. At lære af historie og have viden er et meget vigtigt grundlag til alt videre udvikling.
Jeg er enig i at skolen, som den er i dag godt kunne trænge til en renovering, men at undlade at undervise børn i matematik og historie (viden) ville være en direkte forbrydelse mod dem.
Karakterbogen som sådan har jeg ikke noget problem med. Jeg ville ikke have noget problem med at den ikke eksisterede i folkeskolen, men i den videre uddannelse vil jeg ikke mene den kan undværes.